Sort jakke med rødt logo på ryggen
 

Gældende vedtægter for Rygforeningen

Herunder er det gældende vedtægter for Rygforeningen.

§ 1. Foreningens navn og adresse

Foreningens navn er Rygforeningen og er stiftet i 1995. Landsforeningens hjemsted og adresse er den siddende landsformands adresse.

§ 2. Foreningens formål er:

  • At være samlingssted for personer med rygskader og -lidelser af enhver art, som er opstået i såvel fritid som arbejdslivAt forbedre vilkårene i samfundet for personer med rygskader og ryglidelser
  • At vejlede og rådgive medlemmerne
  • At yde støtte til medlemmerne gennem behandlingssystemet
  • At følge udviklingen i de love og bestemmelser på arbejdsmarkedet og pensionsområdet, der har betydning for medlemmerne
  • At påtale uhensigtsmæssigheder i lovgivningen og regler, som er til skade for medlemmerne
  • At være medlemmernes talerør overfor offentlige myndigheder - såvel folketing, kommuner og pressen.
  • At være en hjælp til selvhjælp for forebyggelse af rygskader og ryglidelser
  • At gennemføre folkeoplysning om rygskader og ryglidelser, samt om forebyggelse heraf
  • At markedsføre og sælge produkter til gavn for medlemmerne.

§ 3. Optagelse af medlemmer

Alle, som vil gå ind for foreningens formål, kan optages. Det være sig individuelle personer over 18 år, virksomheder, organisationer m.fl.

§4. Delegeretforsamlingen

Delegeretforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Delegeretforsamlingen afholder sit årsmøde i april måned. Indkaldelse kan ske pr. brev, mail eller via medlemsbladet, med mindst 4 ugers varsel.

Der kan indkaldes til ekstraordinær delegeretmøde, hvis over 50 % af de valgte delegerede skriftligt kræver dette. Der kan indkaldes til ekstraordinær delegeretmøde med 2 ugers varsel.

Forhandlingerne på delegeretmøderne ledes af den til enhver tid siddende landsformand.

Medlemmer til delegeretforsamlingen vælges på lokalafdelingernes generalforsamlinger, som afholdes i februar måned. Hver lokalafdeling har 2 delegerede for de første 50 medlemmer, samt yderligere 1 delegeret pr. påbegyndt 50 betalende medlemmer derudover. Lokalafdelingsformanden eller dennes stedfortræder vælges som den ene af de 2 delegerede for de første 50 medlemmer. Antal delegerede opgøres pr. 15. dec. hvert år og Landsforeningen meddeler hvert år forud for generalforsamlingerne hvor mange delegerede, der skal/kan vælges fra hver lokalafdeling.

Forslag til behandling skal være landsformanden i hænde senest 6 uger inden årsmødet, så det kan komme med på dagsordenen.

Dagsordenen skal som minimum indeholde følgende:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Formandens beretning - drøftelser og godkendelse
  4. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
  5. Fremlæggelse af budget
  6. Indkomne forslag til behandling
  7. Program for det kommende år
  8. Godkendelse af kontingent og fordeling
  9. Valg af bestyrelse
    1. Valg af landsformand - vælges i ulige år
    2. Valg af landsnæstformand - vælges i lige år
    3. Valg af landskasserer - vælges i lige år
    4. Valg af op til 2 eksterne bestyrelsesmedlemmer
    5. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer - 2 vælges i ulige år, og 1 vælges i lige år
    6. Valg af 2 suppleanter
    7. Valg af 2 interne revisorer - 1 vælges i lige år, og 1 vælges i ulige år
  10. Eventuelt
    Valgperioden er 2 år for bestyrelsesmedlemmer og interne revisorer og 1 år for delegerede og suppleanter.

 

§ 5. Hovedbestyrelsen

Delegeretforsamlingen vælger hovedbestyrelsen, som består af:

  • Landsformand
  • Landsnæstformand
  • Landskasserer
  • 5 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf 2 kan være eksterne bestyrelsesmedlemmer med ekspertviden etc., samt 2 suppleanter.

Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

Hovedbestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper og udvalg til varetagelse af specielle opgaver.

Hovedbestyrelsen holder møde efter behov, mindst 6 gange årligt.

Indkaldelse til de ordinære møder fremsendes med 8 dages varsel.

Indkaldelse til ekstraordinære møder kan ske med 2 dages varsel.

Hovedbestyrelsen træffer sine afgørelser via almindeligt flertal. Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig, når ¾ af hovedbestyrelsens medlemmer er til stede.

Der skrives beslutningsreferat, som udsendes senest 8 dage efter mødet og godkendes på næste møde.

§ 6. Forretningsudvalg

Landsformand, Landsnæstformand og Landskasserer danner forretningsudvalget, som varetager den daglige ledelse evt. sammen med tilknyttede medarbejdere.

§ 7. Kontingent

Medlemmer, der ikke har betalt kontingent 14 dage efter udsendt rykker, slettes uden videre ved kassererens foranstaltning. Kontingentet fastsættes for hvert regnskabsår af hovedbestyrelsen og fremsættes til godkendelse på det årlige delegeretmøde. Kontingentet indbetales til Rygforeningens hovedkontor eller dennes bank senest 14 dage efter udsendelse af opkrævning.

Kontingent opkræves årsvis forud d. 5. februar. Deltagelse i træning mv. kræver gyldigt medlemskab. Hovedbestyrelsen kan beslutte et særligt kontingent for pensionister, husstande og støttemedlemmer. (Hvis der oprettes en lokalafdeling i området, vil medlemmet blive tilbudt at overgå til aktivt medlemskab af denne).

Hovedbestyrelsen kan i særlige tilfælde og for højst et regnskabsår ad gangen bevilge kontingentfrihed til medlemmer, der indsender en begrundet ansøgning herom.

§ 8. Æresmedlemmer

Et medlem kan udnævnes til æresmedlem efter indstilling fra hovedbestyrelsen til det årlige delegeretmøde.

§ 9. Udmeldelse

Udmeldelse skal ske skriftligt til formand eller medlemsservice forud for udløbet af en medlemsperiode.

§ 10. Eksklusion

Medlemmer, som handler til skade for foreningen eller som ikke betaler kontingent, kan ekskluderes efter indstilling fra lokalafdeling eller landsforeningen.

Medlemmerne kan få deres sag prøvet på et efterfølgende delegeretmøde, som beslutter med 2/3 dels flertal.

§ 11. Lokalafdelingerne

Hovedbestyrelsen kan oprette lokalafdelinger efter behov. En lokalafdeling varetager medlemmernes interesser i lokalområdet og servicerer disse via lokale arrangementer, kontakter til lokale myndigheder, træning, medlemshvervning mv.

Arbejdsdelingen mellem landsforeningen og lokalafdelingerne er, at hovedbestyrelsen varetager de overordnede retningslinjer for foreningen, herunder markedsføring på landsplan, politisk arbejde etc.

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af stemmetællere
  3. Formandens beretning - drøftelser og godkendelse
  4. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
  5. Godkendelse af budget
  6. Indkomne forslag til behandling
  7. Forslag til kontingent og vedtagelse
  8. Valg af formand - vælges i lige år
  9. Valg af kasserer - vælges i ulige år
  10. Valg af op til 3 bestyrelsesmedlemmer - 2 bestyrelsesmedlemmer vælges i ulige år, og 1 vælges i lige år.
  11. Valg af 2 suppleanter
  12. Valg af medlemmer til delegeretforsamlingen jvf § 4
  13. Valg af 2 interne revisorer - 1 vælges i ulige år og 1 vælges i lige år
  14. Eventuelt

Valgperioden er 2 år for bestyrelsesmedlemmer og interne revisorer, og 1 år for suppleanter. Lokalafdelingerne arbejder ud fra de af delegeretforsamlingen godkendte vedtægter.

Alle ordinære, betalende medlemmer er stemmeberettigede.

§ 12. Regnskab

Landsforeningens regnskabsår er kalenderåret. Landskassereren fører regnskab over foreningens indtægter og udgifter. Årsregnskabet udarbejdes af statsautoriseret revisor eller registreret revisor. De valgte interne revisorer kontrollerer og godkender regnskabet.

Tegningsberettigede er:

  • Landsformanden
  • Landsnæstformanden
  • Landskassereren

Hver for sig, sammen med 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Der kan meddeles fuldmagt til udførelse af specielle opgaver.

§ 13. Vedtægtsændringer

Forslag til vedtægtsændringer skal fremsendes til Landsformanden, således at de kan blive taget med på førstkommende delegeretmøde.

Frist for fremsendelse er 1. marts.

§ 14. Opløsning af foreningen

Landsforeningen kan opløses, hvis der på 2 på hinanden følgende delegeretmøder bliver stemt for opløsning. For at foreningen kan opløses, kræves det, at 2/3 af delegeretforsamlingen stemmer for opløsning. Hovedbestyrelsen indkalder herefter til ekstraordinær delegeretmøde 30 dage senere for at få opløsningen bekræftet, hvor 2/3 af de fremmødte delegerede skal stemme for opløsningen.

Eventuel formue skænkes til forskning i ryglidelser.

§ 15. Vedtægternes ikrafttræden

Denne vedtægt træder i kraft ved den første generalforsamling år 1995.

  • Vedtægten er ændret og vedtaget på generalforsamlingen i Esbjerg d. 20/4 2002.
  • Vedtægten er ændret og vedtaget på generalforsamlingen i Kolding d. 22/4 2006.
  • Vedtægten er ændret i forbindelse med navneskifte ved ekstraordinær generalforsamling d 7. okt. 2007.
  • Vedtægterne er ændret og træder i kraft efter vedtagelse på ekstraordinær generalforsamling i Kolding d. 12. februar 2011.

Bliv medlem

Støt os. Mød ligesindede. Træn.

Kontakt Rygforeningen

Søndermarksvej 38, 7000 Fredericia
Tlf. 6038 8420