logo

Hvad er Rygforeningen?

Rygforeningen er en landsdækkende forening, der blev stiftet i 1995 af en gruppe tidligere patienter fra Rigshospitalets Rygcenter. Foreningen drives udelukkende af frivillige ildsjæle.

Alle kan blive medlem af Rygforeningen – også de der ikke har rygproblemer. Du er også vigtig – for sammen bliver vi stærkere.

Vil du leve med rygsmerter?

Rygsmerter belaster mange menneskers liv og hverdag.

Det slider på humøret og livskvaliteten at have ondt i ryggen.

Erhvervssituationen kan være truet med mange kortere eller længere sygeperioder.

Inaktive muskler giver rygsmerter- veltrænede muskler giver en stærk ryg.

For at bevare en stærk ryg er det nødvendigt ­mindst 2 gange ugentligt at lave øvelser, der opbygger det naturlige muskelkorset.

Fysisk aktivitet og aktivt brug af rygmusklerne giver øget blodtilførsel til brusk og discus, øger knogle- og muskelstyrken og mængden af endorp­hin (smertestillende substans) i nerveenderne.

Styrke– og bevægelighedstræning med stigende sværhedsgrad har vist sig at have en god effekt hos personer med kroniske ryg- og lændesmerter.

Ansvaret er dit eget

Personer med ryg- og lændesmerter skal selv tage ansvaret for at forebygge smerterne ved korrekt brug af ryggen samt ved træning.

Vi yder hjælp til selvhjælp.