Diskus Prolaps. Der forsvandt mit liv.
Af: Lars H. Jensen, 1. august 2011 kl. 17:14
Jeg er en mand på 35 år som har døjet med gradvis forværing af ryggen som viser sig til min læges store "overraskelse" at være 2 diskus prolaps i lænden L4 og L5.
Jeg skal nu opereres med stivgørende operation efter 1½ år på morfin.
Det jeg gerne vil høre mere fra jer andre er...
Hvordan har jeres omgivelser reageret på jeres lidelse?
Hvordan tackler i arbejde? kommer i tilbage til arbejdet?
I de hele taget, hvad gør i for at tackle de problemer som opstår i kølvandet af en konstateret Diskus Prolaps.
Jeg kan nævne selv at jeg de første 3 år klarede mig nogenlunde igennem dagen ved at holde min pilates træning.
Men for 1½ år siden fik jeg så stærke smerter at jeg blev nødt til at tage Kodein, maldongin, Klorzorxazon, ibuprofen og paracetamol dagligt.
Desuden mistede jeg mit job pga sygdom. Men jeg glæder mig til en dag at komme igang igen!
Men sygedagpenge er ikke det bedste at være på i så lang tid. Så bilen måtte også ryge, samt det at jeg langsomt fik opbygget noget gæld som nujeg nu ikke kan betale tilbage fær jeg kommer i arbejde igen. (min egen skyld med gælden, det ved jeg)
Men som det sværeste syntes jeg det er at tackle min kærestes uforstående over for mine smerter? Og i det hele taget alle andre man snakker med som ikke selv har prøvet dette kan på ingen måde forstå dette smerte liv.
Men det plager mig at min samlever ikke forstod mig bedre og stadig ikke gør. Hvordan får man andre til at forstå følge symptomer af smerter som, dårlig hukommelse, ingen initiativ eller energi til noget, klodsethed m.m
ca. 14 dage inden min forundersøgelse fortalte hun mig at hun vartræt af ikke at have et liv sammen med mig og at jeg aldrig tog mig sammen til noget. Jeg kunne ikke tro at hun så mig på den måde og var nærmest lammet af den følgende kommentar om at hun syntes jeg skulle flytte!
Hvordan får man det fortalt at det skyldes smerter?
Jeg kunne have undgået alt dette hvis min egen læge havde dianogstiseret mig korrekt første gang og at man havde handlet hurtigere i stedet for at sparer og prøve alt muligt af inden.
I dag sidder jeg uden job, bil, kæreste og bolig og har ca 10 dage til en evt operation.
Hvad er jeres historie?
Svar af: Eva, 20. august 2011 kl. 16:09
Hej Lars
Det er "for tidligt" for dig at få en stivgørende operation. - Mit råd er at blive opereret med kikkert, - altså artroskopi.
Jeg har skrevet flere indlæg til andre, dem synes jeg du skal læse.
Hvilken fagforening er du medlem af ??? - De skal hjælpe dig, ditto skal din læge og Region.
For alle, som har været udsat for en ulykke, er der hjælp at hente hos PTU, - find din kreds og meld dig ind.
Desuden kontakt privathospitalernes patientvejleder, Hanne Jensen
http://privatehospitaler.dk/
Mvh
Eva
Svar af: susanne Jørgensen, 10. september 2011 kl. 12:18
Hej Lars !
Jeg har læst din mail, og vil lige give dig nogle råd med på vejen.
Jeg er en kvinde på 42 år som har døjet med mange rygproblemer igennem flere år. Så jeg kan tydelig sætte mig ind i omgivelsernes reaktion på dine rygproblemer, da jeg selv er stødt på disse fordomme MANGE gange .!!
Jeg kom ud for en arbejdsskade, og fik min ryg ødelagt. Det har haft store menneskelige og økonomiske omkostninger for mig og mit liv.
Heldigvis har jeg en dejlig mand , som er meget forstående og har støttet mig igennem hele mit sygdomsforløb - men det er vennerne og omgivelserne som der tit er "problemer" med. De oplever jo ikke en på nærmeste hold , og ser IKKE de smerter og problemer du har i dagligdagen. Så du møder tit den holdning : " tag dig nu sammen , det er da ikke så galt at have ondt i ryggen" !!
Men for os der står i situationen, er det daglige "smerte helvede" noget der påvirker en meget og ændre ens liv MEGET!!
Jeg har selv lige gennemgået en "stivgørende" rygoperation. hvor jeg fik 3. led stive med skruer og knogler- og for mig var det en redning.
Jeg fik mere "ro" på ryggen, og kan nu 6 uger efter min operation klare mere i min dagligdag, end jeg har kunnet i mange år.
Man skal ikke tro at det bare er lykken og at det tager ALLE ens smerter væk. Jeg selv har mistet en del af førligheden i venstre ben - men de skrækkelige smerter er nu næsten væk.
Hvis lægerne har vurderet at en stivgørende ryg operation vil hjælpe dig, så er det da en overvejelse der er værd at tænke over.
Men du skal selv have viljen og være klar over at det er et langt og til tider smertefuldt forløb du så skal igennem.
Jeg har klart fået det bedre efter min stivgørende rygoperation, og har nu været til min første kontrol på Silkeborg sygehus. Det gik fint og jeg skal nu igang med et langt genoptrænings forløb.
Men der er lys forude , så det gælder bare om at hænge i.
Jeg er pt. på sygedagpenge , og skal efter min genoptræning igang med noget arbejdsprøvning igennem kommunen . Så pengene er små , men ja det vigtigste for mig er dog at få det bedre!!
Jeg syntes at der er ALT for mange negative historier her på hjemmesiden. Det er ikke ret tit man høre om de positive og vellykkedet operationer . Men hvis man selv har kamp gejsten og er instillet på at gøre ALT for at blive rask igen, så kan det alså lykkedes.
Held og lykke til dig, håber at din operation går godt. Det er et langt og smertefuld forløb du skal igennem - men giv det tid- der er håb forude !!
Svar af: Susanne Møller, 12. september 2011 kl. 19:15
Hej Lars jeg har læst dit indlæg og føler mig lidt i samme båd som dig. Jeg har fra barn af haft rygproblemer, men i mit voksenliv har jeg gang på gang siddet med følelsen af at blive betegnet som en hypokond, og at ingen har taget mig rigtig seriøs. Lægerne har hele tiden meldt ud, at der ikke var tvivl om at jeg havde mange rygsmerter, og sendte mig bl.a på Tværfaglig smertecenter i 1 1/2 år, alt i mens jeg brugte et TENS-apparat og tog bl.a. morfin, men da de ikke kunne stille en direkte diagnose/navn på min lidelse, så mente kommunen at jeg levede i et sygerolleperspektiv. Jeg har igennem flere år mistet det ene job efter det andet pga. smerter, og har ikke et normalt liv mere, men døjer med begrænsninger og smerter konstant, og derimellem morfin på klokkeslæt. Min læge afviste i et par år at scanne mig på ny, og da jeg endelig blev henvist uden om min læge til privathospital, viste en scanning at jeg har 3 discusprolabs, i nakken, brystregion og så den værste i lænden, hvor jeg også har en ekstra lændehvirvel. Nu er man i tvivl om man tør opererer, da jeg har gået så længe med dem, og da det ikke er uden store risici. Jeg venter i disse dage på brev til kontrol, men det er i den seneste tid kun blevet værre. Nu har jeg voldsomme smerter i hø.-side af lænden, som går ned i ballen og ned på bagsiden af låret. Jeg er rasende over, at min læge ikke troede på mig og ville ofre en scanning på mig når jeg selv kunne mærke en forværring, og nu bagefter bare kan sige, nå! det var da godt at man fandt en diagnose ???? Ja, men hvem betaler prisen ? Ønsker dig held og lykke fremover. Mvh Susanne
Svar af: Peter Thuesen, 1000@dlgpost.dk, 2. februar 2012 kl. 01:20
Måske dine smerter skyldes modic forandringer, jeg ved ikke om de er påvist hos dig, det kan kun ses på scanning.
Se dette link:
http://bricksite.com/modicklinikken/hvad-er-modic-forandringer
Jeg synes det beskriver rigtig godt tilstanden. Jeg har selv modic 1+2, det er kommet snigende gennem de sidste måske 5-8-10 år, jeg kan ikke sige det nøjagtigt. I link står at de angrebne områder vil "forknogle" med tiden, måske kan smerter så stilne lidt af. Spiser for tiden 8 pinex og 8 kodein 25mg pr døgn og har det stadigvæk skidt morgen og aften, midt på eftermiddagen kan jeg godt lave noget fysisk et par timer og får det faktisk ikke dårligere af det, (det er dejligt at være bare lidt i gang). Jeg får det dårligere af at cykle eller sidde foroverbøjet.
Jeg har for 3,5 år siden måttet opgive mit landbrug og er efter 3,5 års kamp fået førtidspension pga. smerte problemerne.