Medlemsbladets leder – 3/2005: Lægemiddelindustriforeningen (LIF) lægger op til debat om den danske sundhedspolitik, der ifølge LIFs mening i alt for mange år har været styret af kortsigtet finanspolitik.

Lægemiddelindustriforeningen (LIF) har udgivet en pjece, ”Den forsvundne sundhedspolitik”, hvor der lægges op til en bred debat i hele landet.

LIF anfører, at Danmark ikke længere ligger i front, hvis vi sammenligner sund­hedsresultater med de lande, vi normalt sammenligner os med. De sund­heds- og behandlingsmæssige resultater halter simpelthen efter resten af Europa.

LIF lægger op til, at Danmark bør formulere en sundhedspolitik baseret på ambitiøse og konkrete mål. En Sundhedspolitik, hvor forebyggelse, tidlig opsporing, kvalificeret behandling og effektiv opfølgning skal gå hånd i hånd og ses i sammenhæng.

Jeg kan fuldt og helt tilslutte mig LIFs forslag om, at der skal være en sundhedspolitik baseret på forebyggelse, opsporing, behandling og opfølgning.

I pjecen nævnes bl.a. den engelske regerings beslutning om en sundhedsplan med konkrete mål for sundhedspolitikken på områder som hjertesygdomme, slagtilfælde m/relaterede sygdomme, kræft, selvmord, rygning og fedme, alt sammen punkter, som vi nok alle kan blive enige om er vigtige, specielt da de jo kan være direkte dødelige.

Det er vigtigt, at Danmarks Ryg deltager i debatten og sørger for, at rygproblemerne ikke bliver endnu mere glemt i sundhedspolitikken.

”Ondt i ryggen” er jo normalt ikke en direkte dødelig sygdom, men kan til gengæld påvirke det

enkelte menneskes livskvalitet i så kraftig grad, at jeg tror på, det kan være med til at udvikle langt alvorligere lidelser på sigt.

Når man så ydermere tænker på, hvor stor en procentdel af befolkningen der er påvirket af ”ondt i ryggen” i større eller mindre grad og i kortere eller længere tid, hvor mange ”tabte” arbejdstimer der går med sygemeldinger og nedsat effektivitet, så er det egentlig ikke til at forstå, at de danske rygge fylder så lidt i debatten.

Indenfor det rent lægelige, er specialet ”fysiurg” ( læge i bevægeapparatet ) for længst nedlagt i Danmark. Til gengæld har vi et væld af andre behandlere, der gerne vil reparere på de dårlige rygge, men det er vanskeligt at få overblik over resultaterne - både på kort og langt sigt. Måske er det her, vi bør sætte nogle ressourcer ind?

Dorte H. Thomsen

landsformand