Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
16. august 2011
DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdetskal
styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem
information og rådgivning.
Lovgrundlag pr. 1. januar 2007. Serviceloven § 15. En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau.
DUKH er et rådgivningstilbud til både borger og myndighed, der ønsker rådgivning og vejledning, når det gælder sagsbehandling på handicapområdet. DUKH er en selvejende institution under Velfærdsministeriet, som skal medvirke til at styrke retssikkerheden for mennesker med et handicap. DUKH skal dels sikre borgerens retssikkerhed ved at yde relevant og uvildig rådgivning i enkeltsager, der måske er gået i hårdknude, eller hvor borgeren føler sig uretfærdigt behandlet.
DUKH er et rådgivningstilbud, der kan benyttes af både borger og sagsbehandler, men de er først og fremmest oprettet for at yde rådgivning til borgere.
- mangler konkret viden om lovgivning og støttemuligheder
- har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren
- undrer dig over forvaltningens behandling af din henvendelse
- oplever at være kastebold mellem forskellige offentlige systemer
- er utilfreds med en afgørelse i din sag og er i tvivl om mulighederne for at klage
DUKH kan ikke:
- udmåle støtte - tildele en ydelse
- være bisidder eller advokat for dig
- rådgive om et specifikt handicap - vi rådgiver kun om sagsbehandlingen og lovgivningen
- ændre en afgørelse truffet af en myndighed
Man kan benytte DUKH, hvis man har en varig eller længerevarende funktionsnedsættelse, der gør, at man har brug for støtte eller ydelser fra det offentlige for at kompensere for sit handicap. Man behøver ikke at have en diagnose for at få rådgivning.
Læs mere på DUKH på www.dukh.dk.
Du kan kontakte DUKH via deres hjemmeside, mail eller pr.
telefon.
Kontaktinfo:
DUKH
Jupitervej 1
6000 Kolding
Tlf.: 7630 1930
mail@dukh.dk
Det er gratis at benytte DUKH's rådgivning. DUKH er finansieret af staten.

