Fys. Klumme

Fysioterpeutens klumme er indlæg der gennem årene har været skrevet til Rygbladet. Klummerne er skrevet af fysioterapeut Torben Christensen.
Fysioterapeutens klumme, august 2009-06-28
Rød, gul eller grøn
Referer i denne sammenhæng ikke til hverken trafiklys eller kategorierne i en stresstest, men derimod til, hvordan man kan inddele behandlingen til patienter med discusprolaps og faktisk skal man også medtage farverne blå og orange.
Dette er hvad der er kommet ud af fysioterapeut Hanne  Alberts ph.d. afhandling om ikke-kirurgisk behandling af patienter med rodtryksmerter i benene.
Faktum er, at antallet af rygoperationer i perioden 2000 til 2007 er vokset med hele 60%. Nok afhjælpes de akutte smerter, men en del må døje med kroniske smerter fra arvæv og behov for re-operation, mener Hanne Albert.
Konklusionen på ph.d. afhandlingen er, at der ikke findes evidens for, at operation er bedre end den aktive konservative behandling. Tværtimod viser det sig, at patienterne et år efter endt konservativ behandling i 91% af tilfældene oplever forbedringer, mens dette tal kun er 60-80 5 efter operation. Dette gælder også de svære tilfælde.
Imidlertid mener Hanne Albert, at det ikke er lige meget hvordan man så behandler ikke-operativt. Under alle omstændigheder viser det sig at behandlingen må have ryggen som omdrejningspunkt og altså ikke bare være cirkulationsbefordrendende  træning på f.eks. kondicykel.
Alt efter symptomernes sværhedsgrad inddeler Hanne Albert behandlingen i fem kategorier:
Rød: Aflastning/sengeleje
Gul: Retningsspecifikke øvelser
Blå: Manuel behandling, let aflastning og let aktivering
Orange: Som gul gruppe, samt manuel behandling
Grøn: Progredieret dynamisk styrketræning
 
Hertil kommer nok så interessant, at kroppen uden nogen form for behandling har et ganske stort potentiale i selvhelvbredelse, idet kroppens egne såkaldte makrofager(dræberceller) faktisk også har vist sig at ”æde” diskusprolapser. Endelig ser det noget overraskende ud til, at en stor diskusprolaps svinder hurtigere end en mindre.
Det skal understreges, at der i visse helt specielle tilfælde(cauda equina syndrom ) er nødvendigt at operere.
Hanne Albert er tilknyttet rygcenteret i Ringe(kilde: ”fysioterapeuten” 30.maj 2009)


 
 
Fysioterapeutens klumme, oktober 2009-09
 
Vores selvhelbredende potentiale
I forlængelse af fysioterapeutens klumme i sidste nummer af Rygbladet, hvor jeg nævnte, det nye faktum, at celler i immunforsvaret kan ”spise” en diskusprolaps kunne det måske være interessant at se på andre dele af vores selvhelbredende potentiale i forbindelse med ryglidelser. Udover en mange gange påkrævet behandling hos læge, fysioterapeut eller kiropraktor kan vi selv påvirke en række faktorer, hvilket jo også netop afspejles i Rygforeningens ”hjælp til selvhjælp”.
Noget af det første man bør gøre i denne forbindelse er at blive klogere på sine rygproblemer.  Få en grundig undersøgelse hos behandleren, så man ved hvad problemet består i og om muligt behandling her. Søg masser af informationer i bøger, på nettet(fx Netdoktor og Patients like me), så du står endnu bedre rustet i forhold til problematikken.
Områder, hvor du kan understøtte en evt. behandling eller arbejde videre, når denne er afsluttet kunne være:
  • Smertehåndtering med fokus på at finde frem til et aktivitetsniveau, der som minimum ikke forværrer smerterne og afledning af smerterne ved forskellige aktiviteter
  • Langsomt men sikkert at forbedre muskelstyrken i ben, balder, ryg og mave, hvor du træner indenfor smertegrænsen, eller hvor smerterne ikke forværres(styrketræning kun hver anden dag)
  • Forbedring af bevægelighed gennem daglige bevægelighedstræning, herunder udspænding(også indenfor smertegrænsen, eller hvor smerterne ikke forværres)
  • Forbedring af kredsløb og kondition gennem moderat motion fx svømning, cykling, gang eller løb
  • Forbedring af afspændingsevnen, idet mange rygproblemer medfører muskelspændinger, som kan være en væsentlig del af det samlede smertebillede
   

 
 
Fysioterapeutens klumme, januar 2010
 
Smertehåndtering
I sidste nummer af Rygbladet skrev jeg lidt om kroppens selvhelvbredende potentiale i forbindelse med rygsygdom, herunder smertehåndtering. Som nævnt her er det indlysende vigtigt at holde sig i gang med træning af muskelstyrke, udholdenhed, kredsløb, bevægelighed og afspænding og så vidt muligt indenfor smertegrænsen. De daglige gøremål, hvad enten man er på arbejdsmarkedet eller ej vil selvsagt også have en betydelig indvirkning på smerternes karakter. Her handler så om at se på mønstre, der enten forværrer smerterne, holder disse uændret eller forværrer disse. Til denne brug er det nyttigt at benytte sig af en smerteskala fra 0-10, hvor 0 er fuldstændigt fravær af enhver form for smerte og 10 er fuldstændigt uudholdelige og invaliderende smerter. Værdierne fra smerteskalaen sættes ind i et ugeskema, hvor man så kan sætte tal på smerterne efter klokkeslæt på dagen og nok så vigtigt angive, hvilke aktiviteter der henholdsvis bedrer eller forværrer smerterne. Efter nogle få uger vil man givetvis kunne se en form for mønster i smerterne. Efter dette forløb er det så vigtigt at begynde at prioritere, hvilke aktiviteter man meget gerne vil bruge kræfter på og både før og efter at sætte tid af til hvile og rekreation eller mindre belastende aktiviteter.
Lige så vigtigt er det at finde en daglig eller ugentlig rytme, hvor aktivitetsperioder og hvileperioder lægges så nogenlunde fast. Endnu vigtigere er det at slå fast, at fuldstændig inaktivitet kun virker lindrende på smerterne en kort tid og med betragtelige omkostninger. Hvis man bevæger sig mindre vil muskelstyrken hurtigt svinde ind(ca. 20% om ugen ved fuldstændig inaktivitet), hvilket medfører, at man med tiden får endnu sværere ved at bevæge sig, nedsætte aktivitetsniveauet yderligere og medføre endnu flere smerter, måske nu også muskelsmerter fra svækkede og spændte muskler på overarbejde.
Mange mennesker har imidlertid fået meget dårlige erfaringer med at bevæge sig, når de har smerter. Hvem kender ikke begrebet ”med ondt skal ondt fordrives” som kan foranledige nogle til blot at knokle på ikke mindst, hvis noget umiddelbart er meget ”vigtigt”. Resultatet er ofte en kraftig forværring af smerterne, hvilket så får sådanne personer til helt at fravælge bevægelser, træning og aktiviteter efter en nærmest ”alt eller intet” tankegang.
Kodeordet er selvsagt balance, som er noget meget personligt og afhængig af mange faktorer, hvorfor man ikke bør sammenligne sig selv med andre med samme lidelse.
Det handler altså om at fortsætte med træning og aktiviteter eller at komme mere i gang med dette i det nye år. Når du skal sætte mål for din træning er det vigtigt at starte forsigtigt op og måske kun udvide dit aktivitetsniveau med max. 20 % eller mindre og så ellers være udholdende over en længere periode, selv om det er svært i starten inden du får brudt den negative cirkel. Også når du er i gang kan det være svært at fastholde motivationen over tid(undskyldninger er meget lette at finde), men effekten skal nok indfinde sig stille og roligt. Selv med en overkommelig indsats kan du gøre meget godt for din ryg og dit helbred i det nye år.
Der kan siges meget meget mere om smertehåndtering, så jeg vender tilbage omkring dette emne også i næste udgave af Rygbladet.
Godt Nytår og god træningslyst
Torben Christensen, fysioterapeut

 
Fysioterapeutens Klumme, april 2010

Som jeg skrev i sidste nummer af Rygbladet handler smertehåndtering meget om at blive mere aktiv med kroppen med passende træning og aktivitetsniveau og evt. føre en smertekalender med udgangspunkt i en smerteskala, der registrerer graden af smerter efter hvilke aktiviteter en uge bringer.
Men smertehåndtering handler også om at nedsætte det stressniveau, som uvægerligt vil følge med, specielt ved kraftige smerter. Det er påvist, at man hos smertepatienter kan se forøget udskillelse af stresshormoner i blodprøver. På sin vis kan man sige, at smerter og stress er meget parallelle mekanismer, som tilsammen påvirker hele organismen. Fx vil smerter ofte føre til muskelspændinger, som så vil signalere til hjernen, at man er under pres, hvilket vil føre til udskillelse af stresshormoner, som sammen med muskelspændingerne kan føre til forhøjet blodtryk og over tid kan nedsætte smertetærskelen. Da blodsukkeret også er særdeles følsomt overfor stress kan også insulinproduktionen fra bugspytkirtelen påvirkes, så diabetes og rygsmerter er en særdeles dårlig cocktail. Hertil kommer at, et forhøjet blodtryk kan være særdeles farligt i forhold til hjerte og kredsløb. Samtidigt kan det i sagens natur være svært at finde overskuddet til en ernæringsmæssig forsvarlig kost og den negative spiral er startet.
Et godt sted at starte med at bryde cirkelen er at nedsætte stressniveau og muskelspændinger med afspændingsøvelser, langsomme bevægeformer som fx pilates og yoga, som også kan suppleres med meditation og anden opmærksomhedstræning. En meget enkel og ikke krævende form er ophold i naturen. Dette har vist særdeles gode resultater i forhold til flere livsstilssygdomme og ikke mindst stress, angst og depression. Ligeledes kan man lytte til beroligende musik flere gange om dagen.
Kroppen udskiller selv det smertestillende stof endorfin ved latter og motion og nok så interessant når man spiser stærkt smagende krydderurter. Noget af det bedst virkende er chili.
Under alle omstændigheder handler det om at forholde sig så aktivt som muligt til sine ryg problemer, hvad enten det er på den blide måde som beskrevet ovenfor eller det er med hårdere træning, hvis man kan klare dette. At få smilet og latteren med er ikke svært i Rygforeningen.
God træningslyst og God sommer til alle og på gensyn til ryggymnastik i september.
Torben Christensen, fysioterapeut

 
Fysioterapeutens klumme, juni 2010

Mens vi alle nyder en sommer som nok endnu mere end vanligt har været tiltrængt ovenpå en usædvanlig lang vinter, nærmer den nye ryggymnastik sæson sig også.  Gymnastikken vil i den kommende sæson blive udbygget med bl.a. med EFFEKT træning, som jeg kort skal introducere her.
EFFEKT træning er en træningsform i god vækst rundt omkring i landet. Øvelserne er på sin vis i familie med Pilates træning, som der er mange fælles træk med. I begge disse træningssystemer foregår bevægelserne langsomt og kontrolleret og først og fremmest ved brug af kroppens egen vægt som belastning. Mens Pilatestræning er rimeligt detaljeret er EFFEKT træning mere enkelt.
Meget karakteristisk for EFFEKT træning er, at den er yderst funktionel. Dvs. at træningen i stort omfang gør kroppen bedre til at udføre dagligdagsbevægelser som fx at løfte, bære, skubbe, trække, rotere og gå. Ligesom i Pilates træning er der fokus på vejrtrækningen og mentalt nærvær og koncentration, hvilket også for mange vil give en afspændende effekt. Træningen har også fokus på at forbedre holdningen, styrke muskulaturen og bevægeligheden.
Zumbabølgen skyller hen over landet i disse tider og i den nye sæson vil jeg også inddrage zumba og salsa i træningen.
Fortsat god sommer og på gensyn til en ny gymnastiksæson i september!
Torben Christensen, fysioterapeut
 

 
Fysioterapeutens klumme, oktober 2010

Varme i en kold tid
Jeg har gennem tiden haft flere patienter, som efter en ferie i sydens sol og varme har kunnet berette, at rygsmerterne enten er forsvundet fuldstændigt eller mærkbart bedret. Man kan her forestille sig, at varmen er den afgørende faktor, selvom det at holde ferie væk fra hverdagens trummerum jo selvfølgelig også kan spille ind. Desværre har vi jo nok ikke mulighed for bare at rejse væk, når rygsmerterne sætter ind eller blusser op, men så er der jo heldigvis mulighed for at benytte varmepakninger, varmepuder, infrarød lampe eller sågar den gammeldaws varmedunk.
Selvom varmebehandling så langt fra kan kurere ryglidelser og ifølge forskningen kun virker kortvarigt er det alligevel er en god behandling ved de længevarende smerter og bevægeindskrænkninger. Varme, som bør bruges ca.20 min. virker generelt muskelafslappende og udvidende på vævet og giver umiddelbart mere velvære, hvad medlemmerne, som går til varmtvandsgymnastik sikkert er meget enige i.  Det gode ved de tidligere nævnte kilder til varmebehandling er jo, at de er rimeligt billige og nemme at have med at gøre for enhver i dagligdagen.
Varmen bør ikke overskride 40 gr. og bør absolut ikke bruges ved infektioner, åbne sår, akut betændelse, som leddegigtpatienter kan opleve og nedsat følesans.
…..eller kuldebehandling
Er der tale om et akut hold i ryggen eller nakken eller andre akutte skader andre steder i kroppen, hvor der er temperaturstigning og hævelse(kan ikke altid ses) bør varme slet ikke bruges. Her er kuldebehandling så til gengæld en udmærket del af akut førstehjælp indenfor de første 48 timer.
Afkølingen dæmper hævelsen og ikke overraskende temperaturen, men har også en indflydelse på hvordan vi oplever smerter i nervesystemet og i hjernen. Lidt forenklet sagt vil de kuldeførende nervebaner muligvis kunne ”udkonkurrere” de smerteførende nervebaner og vi vil så i stedet opleve kulde i stedet for den velkendte smerte.
Kuldebehandling kan være i form af en pose frosne ærter eller isposer med geleagtig masse som sikkert forhandles hos Matas i 10-30 minutter. Kulde bør ikke anvendes ved kredsløbsproblemer og ved åbne sår.
Torben Christensen, fysioterapeut
Horsens kalender
Se hele kalenderen
Kalender Vejle
17-12-2017  
Juleafslutning bassin søndag
18-12-2017  
Juleafslutning bassin mandag
19-12-2017  
Juleafslutning gymnastik
07-01-2018  
Opstart Bassin
Se hele kalenderen
Kalender Kolding
Se hele kalenderen
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.

Læs mere om vores cookies her »
Rygforeningen - en god forening at have i ryggen